Tro, man kan mærke
Der er noget ved at holde noget i hånden. Et kors i oliventræ er glat og køligt, varmer langsomt op mod huden, og passer i en barnehånd såvel som i en voksens. Det er ikke en amulet. Det er en påmindelse — noget håndgribeligt at samle tanken om, når ordene ikke rækker.
Når bønnen er svær
Der er dage, hvor bønnen ikke vil komme. Hvor tankerne flakker, og troen føles tynd. Der kan det lille kors gøre en tjeneste: man behøver ikke sige noget. Man kan bare holde fast og lade hånden bede, når hovedet ikke kan.
Herren velsigne dig og bevare dig.
En gave, der bliver husket
Et graveret navn gør korset til netop dette barns, denne vens, denne dåbsdags. Det bliver liggende i vindueskarmen, i lommen, under puden — og bliver ved med at hviske den samme stille velsignelse, længe efter at dagen er glemt.
